Opskrifterne er inspireret af ‘Hende den lille lyshårede’ opskrifter og råd til konservering af ramsløg
Jeg var for et par uger siden, for første gang, i Risskov for at samle ramsløg og blev i den grad overrasket over det udbud Risskov havde at byde på! Jeg har altid været vant til at ramsløg, var noget man plukkede ved sit eget “hemmelige” sted og andre måtte ikke finde ud af hvor det var. I Risskov er situationen dog anderledes – Allerede ved min entre, spredte ramsløgene sig så langt jeg kunne se og det samme gjorde duften. Hvad jeg havde regnet med ville tage 1-2 timer af plukke, tog pludseligt kun 15 minutter. Derfor bestemte jeg mig for straks at lave noget med alle de ramsløg jeg lige havde plukket, og det er blevet til de følgende opskrifter. God fornøjelse ;-)!
Opskrift – Syltede ramsløgknopper:
20g friskplukket ramsløgknopper
2-3 laurbærblade
en lille håndfuld hele peberkorn
5-8 hele allehåndekorn
en lille håndfuld hele korianderfrø
2 dl hvidvinseddike
1 dl rørsukker
10 g salt
Fremgangsmåde:
Start med saltning af knopperne. Bland knopper og saltet, og lad det stå i ihvertfald 4 timer.
Hæld eddiken i en gryde og varm, tilføj sukker og lad det koge op, ind til sukker er opløst. Tilføj alle krydderierne og lad det stå og køle/trække i 4 timer. Skold et glas med kogende vand (evt. rystet sammen med lidt Atamon), stil glasset til tørre på et rent viskestykke.
Sortér knopperne fra saltet og hæld dem i det tørre glas. Hæld den sammenkogte eddike/sylte i glasset. Skru låg på og vend glasset rundt et par gange, så det hele er godt blandet. Lad det hele stå på køl i mindst 7 dage.
Opskrift – Ramsløgsalt:
30 store og friske ramsløgblade
6 spsk. salt
Fremgangsmåde:
Jeg brugte en foodprocessor, hvor jeg smed bladene i gradvist, så maskinen ikke fik mere fyld en den kunne klare. Når bladene var finthakket, tilsat jeg salt og lod maskinen køre 1-2 minutter.
Derefter smed jeg det hele på en bageplade med bagepapir, spredte dem i et tyndt jævnt lag og frasorterede de blade som ikke var blevet helt småhakket. Ovnen røg på 50 grader, da det var det mindste min kunne klare (men ellers skal man ikke bruge mere end 40 grader, da det angiveligt skulle dræbe nogle af alle de gode ting i friskt vildt). Ovnen stod på 50 grader i 3 timer og så lod jeg det stå og køle af. Alternativt (og optimalt) kan man undlade ovnen og lade det stå og tørre naturligt i 3-4 døgn.
Når det hele er tørt, folder du bagepapiret til en “pose” og kvaser saltet. Form til sidst en trakt af bagepapiret og hæld det i en ønsket beholder.
Opskrift – Ramsløgpesto:
100 g friske ramsløgblade
100 g mandler
15 g friskrevet og finthakket parmesanost
1-2 dl olivenolie
Salt og peber
Fremgangsmåde:
Tænd ovnen på 200 grader varmluft (hvis muligt). Spred mandlerne ud med god afstand til hinanden, på en bageplade med bagepapir. Sæt dem ind i den opvarmede ovn og lad det stå og riste i 3-5 minutter, eller ind til mandlerne er let brunet i midten (knæk en over og se efter). Lad derefter mandlerne stå og køle en smule, ind til de ikke længere er lidt “bløde”.
Hak først mandlerne fint i en blender og tilsæt dernæst ramsløgbladene. Brug olivenolien til at styre konsistensen med. Når det hele er hakket sammen til en nogenlunde jævn masse, hældes den over i en skål. Smag herefter til, med parmesanen, salten og peberet. Så nemt er det faktisk!
Til sidst får i lige et nydeligt billede af Risskov i ramsløgblomst!
[…] ting, herunder kryddersalt af ramsløg og syltede ramsløgknopper. Se opskriften på disse, her. Derudover havde jeg forberedt nogle knækbrød, lavet på rug- og […]