På hjørnet af Market St og Fell St, ligger denne ikke særligt indbydende burgerjoint. Ved første øjekast ser det ikke ud af meget, men undertegnede og hans bedre halvdel var desperate efter en lang gåtur rundt i San Fransisco og det så nu alligevel ret hyggeligt ud.
Vi trådte ind af den knirkende dør og blev mødt af først og fremmest en kæmpe mangfoldighed; Alle befolkningsgrupper var repræsenteret – de studerende, forretningsmanden, den med knap så mange likvide midler og tøserne fra shoppingturen.. Ja, egentlige alle undtagen de ellers så hyppigt repræsenterede turister der befinder sig i San Fransisco. Så vi meldte os til tjeneste for at få fyldt hullet, satte os ved et langbord ud til det befolkede Market St.
Indretningen (eller manglen på samme) ledte egentlig følelserne hen til et sted fra en Texansk forstad. Alt omkring køkkenet var i aluminium, bordene ligeledes aluminium, men af forskellig art og det kunne man i den grad også sige om stolene.. Vi tog os et par laminerede menukort (ja, vi var heldige at få fat i nogen) og kiggede menuen igennem, som hovedsageligt bød på variationer burgere og dertilhørende sides (enten fritter eller salat). Man kunne ligeledes bestille frisklevet limonade, mmhm :-)!.
Jeg bestilte fluks burgeren med det smarte navn “Bacon Chzburgah” og fruen bestilte en clubsandwich hvis navn jeg har glemt. Burgeren var i alt sin simpelthed bygget op om det elementer en burger skulle bestå af; lækker sprød iceberg, friske og saftige tomater, blød bolle stegt på indersiden med smør, en lækker saftig bøf, smagfuld cheddar, røget god bacon og selvfølgelig de skarpe løg, efterfulgt af en blød mayo.
Der var altså her ikke tale om nogen revolutionerende gourmetburger og derfor heller ikke noget fundament for en umiddelbar særlig oplevelse. Og dog, for på trods af et elementært udvalg af råvarer, var der altså repræsenteret en hel masse kvalitet i råvarerne. Men kunne tildels læse at alle varerne var lokale og økologiske, men man kunne nemt fornemme at der var tale om en respekt for råvarerne og deres vitalitet for at få en ret til at stige ud af det ordinære udbud af burgere. Det her endte altså med at blive min bedste burgeroplevelse i USA, kun fordi råvarerne var rigtigt god tilberedt og fordi det var rigtigt gode råvarer. Fritterne var snittet og friteret på stedet, hvilket gjorde at de ikke var en lige så kedelig oplevelse som så mange andre steder.
Den amerikanske club sandwich er lidt en svær ting at vurdere. Umiddelbart kan man jo tydeligt konkludere at amerikanerne har en helt anden kultur hvad gælder pålæg i sandwich. I USA bruger man jo nærmest en hel pakke pålæg til hver sandwich og dét viste sig ihvertfald alt for vulgært til min kærestes behag. Jeg derimod, er 100 % med på den.. Jeg elsker at kødet får fylde i en sandwich, hvor der ved et tyndt lag her i europa er stor chance for at kødsmagen forsvinder helt imellem alt salaten og brødet. Endnu en gang blev sandwichen båret af lækre råvarer, så meget mere er der ikke at tilføje – lækker sandwich!
Så hvis du søger efter et 100 % autentisk sted, uden gene af alle mulige turister og føle dig som en rigtig San Fransicorianer, er det her stedet.. Oveni alt det, får du god mad, som ikke bevæger sig op på gourmetniveau – men prisen er nu heller ikke deroppe. Absolut et besøg værd! Desuden serverer det også et habilt udvalg af kaffe og morgenmad, og der er gratis vand ;-)!
Ps. portionerne er amerikanske, så hav en god appetitet
4 kokkepoint herfra. Vi havde ikke en finger at sætte på noget af det – Stemningen i top, omgivelserne autentiske og charmerende, og maden var dejlig.. Dog ikke på et højt nok niveau til at trække de sidste stjerner hjem.