Foråret og sommeren er på vej – en tid hvor det ellers så triste land blomstrer og bringer os alle muligheder for at komme ud og lidt væk fra skærmen, men også en tid hvor tusindvis af fantastiske og gratis råvarer finder sin vej frem til offentligheden på ny, og så er det jo bare at komme ud og hamstre.. Der er imidlertid bare det problem at det er svært at finde ud af hvad man kan spise og hvor søren det er. Jeg er som folk nok ved, ret ny indenfor hele denne fantastiske gastronomiske verden, og derfor især også det nordiske køkken. Kort fortalt ved jeg egentligt kun at der er noget der hedder ramsløg og det kan man vist nok plukke nogle steder på denne tid af året.. Med det sagt, har jeg jo også tidligere erklæret min konstante nysgerrighed for at lære og blive bedre. Når det lige præcis kommer til denne kategori, hvor man skal ud og plukke sig til føden i det vilde, har jeg lært at man skal passe på sig selv og ikke spise noget man ikke kan tåle. Derfor har jeg garderet mig med denne lille sag, som jeg købte i Bog & Ide for en flad hundredlap.
Mit indlæg er egentlig ikke så meget ment som reklame for lige netop denne bog – det var lige hvad jeg kunne finde, men jeg vil dog alligevel lige give den en anbefaling med på vejen, for den er faktisk ret god og indeholder hvad denne slags bog skal..
Noget af det absolut vigtigste for mig, når jeg skal begynde at sætte mig ind i noget, er at det ikke må være kringlet og nærmest umuligt at finde ud af. Derfor er denne ovenstående alfabetiske oversigt et absolut must. Når jeg hører noget eller læser om det på nettet, går jeg med det samme hen i min bog for at understrege det. Det skal siges at denne bog ikke kun indeholder en oversigt over spiselige planter, men over stortset alt der vokser i det danske land. Derfor understreger jeg dem som jeg hører om og læser om. Understregning er derfor, i denne bog et MUST. Det vil også sige at det kræver en del tid i bogen, for selv at finde frem til de planter som er spiselige. Heldigvis skulle der gerne stå ved alle spiselige planter heri, at de er spiselige.
Netop det her med at den ikke kun indeholder spiselige planter, er egentligt ret interessant. For hvor skal man starte? Hvis ikke man har den fjerneste idé om hvad spiselige planter er, kendetegner dem eller hvad de hedder, er det lidt svært at starte på bar bund. Mit udgangspunkt har egentligt været at starte på Google og så er meningen egentligt at jeg bruger bogen til at få understreget eller bekræftet, at den er god nok, den dag jeg skulle finde noget.. Og det må egentlig også være min umiddelbare anbefaling. Men absolut ikke lad jer afskrække fra at prøve nogle af planterne af i bogen, hvor der ikke står noget om spiselighed – hvis noget deri er giftigt, skal det nok stå deri :-).
Jeg skal ihvertfald på eventyr og ud og finde lækre urter og planter!
Til sidst får i lige nogle billeder med forslag til noget man kan plukke sig og som er rigtigt dejlige!
Skovsyre: (vær påpasselig: De indeholder oxalsyre ligesom rabarber og spinat, som er en lille smule giftige)
Og lige et link til bogen. Her er den åbenbart billigere end i Bog & Ide..